FORESPØRGSEL

Erhverv / privat  *
Fornavn og efternavn  *
E-mailadresse
Telefonnummer
Jeg ønsker følgende...  *
Jeg træffes bedst kl.
Jeg bor i postnr...  *
Evt. kommentar
Se Stilas opmålings- og monteringsvejledninger på YouTube Siteworks webdesign og søgemaskineoptimering

Tæt samarbejde med ung designer

Udviklingen af den unikke persienne er sket i tæt samarbejde med den unge industrielle designer og daglige leder af Møller-Jensen Design i Nyhavn i København, Peter Møller-Jensen. For at tilføre Zenith den nye, raffinerede dimension har Peter Møller-Jensen valgt en filosofisk tilgang til opgaven.

Det sker ud fra betragtningen om, at alt er lys og skygge. Lys og skygge fortæller formen via parallelle linier. Lyset bliver på den måde en del af arkitekturen det sted, vi befinder os. Lyset er ganske enkelt det understregende element, fortæller Peter Møller-Jensen.

Samtidig påvirker lyset kemien i vores hjerner. Derfor håber han, at de nye persienner også vil påvirke vores sindstilstand i positiv retning, når det lidt varmere lys får lov til at strømme ind gennem Zenith.

For det er en velkendt sandhed, at den hvidglødende skive højt på himmelen med sin altomfavnende kraft er central for vores døgnrytme, sundhed og velvære. Og vi ved, at i vinterhalvårets mørke, hvor solen kun sjældent titter frem, bliver mange af os trætte, lidt modfaldne og måske endda lettere depressive.

I dag er vi langt mere opmærksomme på, hvordan lys påvirker menneskets humør og hvordan hjernen påvirkes positivt af dagslyset. Det understreges af, at flere og flere læger, psykologer og psykiatere anbefaler lysterapi som en vigtig del af behandlingen af de mennesker, der døjer med en vinterdepression.

I de mørke måneder producerer vi nemlig mere af det særlige søvnsignalstof melatonin, som sætter kroppen i en søvnlignende tilstand. Det dannes og udvikles i koglekirtlen i hjernen, når det er mørkt, og det er kun lyset, der kan nedbryde melatonin. Derfor stiger både humøret og energien, når solen atter får magt. Og derfor er det vigtigt at bruge lyset så meget som muligt. Meget gerne så meget af det varme lys som muligt.

Orange glas i skibrillerne

Når designeren har valgt farven orange til at gøre lyset lidt varmere, er det ingen tilfældighed. Den solnedgangsagtige, harmoniske og rolige farve virker afstressende og opliver sindet.

Det er heller ingen tilfældighed, at professionelle skiløbere foretrækker orange glas i brillerne. Det traditionelle gule brilleglas giver ganske vist det bedste udsyn i tåge og diffust lys, men kun 11 procent af lyset absorberes og gult glas er derfor anstrengende for øjnene. Orange glas har næsten samme virkning som det gule. Men det orange glas absorberer hele 35 procent af lyset og gør det derfor langt mere behageligt for øjnene.

Samtidig er det en kendsgerning, at jo varmere et lys er, jo mere er de rødlige farver overrepræsenterede. Og for dem, der elsker, plejer og passer stueplanter året rundt er det rart at vide, at det netop er det gule og orange lys, som stueplanterne udnytter allerbedst.

Raffinerede detaljer

Udover at ændre lyset til det lidt mere varme på den nye persienne har Peter Møller-Jensen også tilført Zenith en række raffinerede og innovative tekniske detaljer, der gør den til netop den unikke high end persienne, den er.

I de formgivende detaljer er der lagt vægt på salgssituationen, understreger han. For persiennen ligger på bordet eller holdes i hånden i en vigtig del af salgsprocessen. Derfor ses den tæt på og ofte fra andre vinkler, end når den er monteret.

En af de mere prominente detaljer er selve topkassen. For at skabe harmoni mellem den og de nærmeste lameller er kassens profil skabt med krumninger på alle sider. Og bunden af kassen forsøger at optræde som lamel. Den graduérede skyggevirkning over den krumme bund er vigtig. Sidernes spænd løber ud i endeproppen, som har runding oppe og nede som en næsten lodret persienne. De nydesignede endepropper giver et indtryk af gennemført kvalitet. Blandt andet fordi de har fået sat en skrue på, der giver dem et eksklusivt look af manuel montage. Og kassens topprofil samler ind til omtrent Zenith´s almindelige bredde lige over første lamel i persiennen.

En anden innovativ og smukt designet detalje er bundlisten, der lige som topkassen er udført i extruderet aluminium, og som også forsøger at optræde som lamel i persiennen. Formen er sammensat af to omvendt liggende lameller. Og den optræder som en moderne flyvinge, når den roterer sammen med de øvrige lameller i persiennen.

Funktionsområdet er fornyet og moderniseret med designede plastforinger ved udløbet til drejestangen og snorene, der er samlet i samme side. Samtidig er alle plastdele, udløb og endepropper stilmæssigt skabt i stramme, tidsvarende linier som innovative, computer-designede komponenter.

Arkitektur-historisk tilknytning

Manden bag Zenith, Peter Møller-Jensen, kommer fra en velrenomméret arkitekt- og designerfamilie. Hans farfar, professor og arkitekt Viggo Møller-Jensen, har blandt meget andet været med til at skabe en lang række kendte boligbebyggelser som eksempelvis Albertslund Syd med det tætte mønster af lave gårdhuse og Farum Midtpunkts terrassehuse løftet på pæle over de parkerede biler. Også markante beboelser som Ermelundshusene i Gentofte, hvor Ida og Erik i tv-serien Krøniken flytter ind efter deres bryllup, kursusejendommen Klarskovgård ved Korsør og den nu nedlagte Herning Højskole bærer Viggo Møller-Jensens særpræg. Samtidig var han tilknyttet Kunstakademiets Arkitektskole i mere end 40 år, lige som han startede Skolen for Brugskunst – den senere Danmarks Designskole.

Det var Peter Møller-Jensens egen far, industriel designer, arkitekt og instrumentmager Jens Møller-Jensen, der startede tegnestuen og modelværkstedet, hvor han stadig har sin gang. Jens Møller-Jesen er især kendt for Albertslund lygten – et slags offentligt design, som er brugt i nu over fire årtier rundt om i verden og i dag findes i 16 forskellige uden- og indendørsmodeller. Det er Louis Poulsen Lighting, der producerer klassikeren, som bruges så unikke steder som det ydre parkanlæg omkring Det Hvide Hus i Washington, ved Domkirken i Lund, langs hele havnefronten i Amsterdam og omkring elektronikgiganten Sony´s hovedkvarter i Tokyo.

Men han er også kendt af Gud og hver mand i Danmark for DSB´s legendariske skiltesystem, som præger landets togstationer den dag i dag. Jens Møller-Jensen har gennem årene modtaget et hav af hædersbevisninger og designpriser lige som hans egen far, Viggo Møller-Jensen.

Hos Møller-Jensen Design har medarbejdere og konsulenter specialiseret sig i lamper (lys og skygge), medicotekniske apparater, it-udstyr, skiltesystemer, inden- og udendørsinventar og grafiske opgaver. Blandt kunderne ses kendte navne som Louis Poulsen, Novo Nordisk, DSB, Fritz Hansen og Ortofon.

Indvendig solafskærmning

Indvendig solafskærmning

Nye stoffer og mange nye spændende farver i al slags beklædning. Vi har markedets bredeste program for indvendig solafskærmning.
Udvendig solafskærmning

Udvendig solafskærmning

Alt fra alm. markiser med håndsving, til luxsusmarkiser med motor og vindvagt. Markedets bredeste program for udvendig solafskærmning.

Gardinstænger og tilbehør

Gardinstænger og tilbehør

Danmarks mest omfattende program indenfor gardinstænger, tilbehør, panelsystemer og foldegardiner. Vi har alt du behøver når det kommer til gardinstænger.