Med hovedsæde og afdeling for solafskærmning i Smørum nær Ballerup og afdeling for gardinudstyr i Brøndby producerer de omkring 100 medarbejdere alt fra lamel-, plisse-, panel- og rullegardiner og persienner til den indvendige solafskærmning over solfilm til markiser, parasoller, rullegardiner og persienner, som sørger for den udvendige solafskærmning. De mange forskellige former for solafskærmning kan styres manuelt eller med el-motorer alt efter ønske.
Hertil kommer produktionen af et bredt sortiment af gardinstænger og tilbehør, liftgardiner, panelsystemer, badestænger og snoretræksprofiler med eller uden motor, som alt sammen sikrer virksomheden et unikt og alsidigt program på sit område.
Stila er ganske enkelt komplet leverandør af alt tænkeligt inden for solafskærmning. Ude som inde. Og de uhyre mange forskelligartede løsninger er i dag endnu mere enkle end nogensinde før.